DADU

Dairy Adventure Down Under

Mejerist i Australien – job, eventyr og erfaring

Dit håndværk - dit eventyr

Jeg brænder for at skabe faglige oplevelser for mejeriuddannede og at skabe forbindelser mellem Danmark og Australien. 

DADU bistår rejselystne mejerister, der ønsker at prøve at arbejde “Down Under” og få en eventyrlig oplevelse, samtidig med at du bruger dit håndværk og arbejder med dine faglige kompetencer.  

DADU er en privatejet firma som beskæftiger sig med at formidle kontakt for unge, faglærte som erfarne ufaglærte, til Australske mejerier under trygge forhold”

DADU vil også på sigt være behjælpelig med formidling til andre som gerne vil have en god start som arbejde på mikrobryggeri, slagtere og andre håndværkere indenfor fødevare branchen.”

Målet er at sende unge mennesker trygt afsted på et lærerigt eventyr. Det skal både udvikle dem som mennesker og så skabe viden og forståelse for mejeribruget i et andet land.

Om Bo Hedegaard Johansen

Mit Australien!

Mit navn er Bo Johansen, jeg er 62 år og bor i Ikast med min kone. Vi har tre børn og to børnebørn – og en masse minder, ikke mindst fra Australien, hvor vi levede og arbejdede i to fantastiske år.

Jeg er uddannet mejerist og har arbejdet i mejeriindustrien siden 1991.

Både privat og gennem mit arbejde har jeg rejst verden rundt – men det største eventyr var uden tvivl Australien. Jeg fik muligheden for at arbejde som R&D Manager hos Bega Cheese, og det blev starten på en livsforandrende oplevelse, både fagligt og personligt.


Vi bosatte os i Merimbula på den smukke sydkyst af New South Wales, og det var ikke bare et arbejde – det blev et liv. 

Det mest unikke var følelsen af at blive en del af lokalsamfundet. Mine børn spillede fodbold i den lokale klub, og jeg blev selv engageret som træner for det regionale repræsentationshold – “Far South Coast Rep Team”. At skulle finde talenter i et område på størrelse med Jylland, hvor antallet af spillere var begrænset, lærte mig meget om australsk mentalitet, geografi – og stædighed.

Australierne er åbne, ligetil og værdsætter, når man viser initiativ og tager ansvar. Man starter måske i bunden – men mulighederne er store, og det bliver hurtigt bemærket, hvis man gør en indsats.

Naturen i Australien er ubeskrivelig. 

Vi har rejst med camper i Western Australia, krydset kontinentet fra vest til øst, og kørt hele vejen op til Brisbane – en tur på 7.500 km over seks uger. 

Vi har snorklet på Great Barrier Reef ved Cairns og oplevet alt fra outback til regnskov, fra vinmarker til vilde kyststrækninger.

Og det stopper ikke med landskaberne. Vi har fået livslange venskaber i Australien og et kæmpe netværk – både privat og fagligt.

Det er netop den oplevelse jeg ønsker at give videre gennem Dairy Adventure Down Under:

Muligheden for at arbejde med noget fagligt, man brænder for – og samtidig leve et ægte australsk eventyr.

Hvis du har mod på det – så lover jeg, at Australien kan noget helt særligt. Resten hjælper vi dig med.

Kontakt mig gerne for en uforpligtende dialog om rejse og arbejde i Australien. 

Scroll to Top